Vi lever i en udfordrende tid fuld af begrænsninger og deraf en ændret hverdag. Mange ting bliver forhalet, men det betyder ikke, at vi må stoppe med at drømme og have oplevelser i vores liv. Dem skal der være plads til, uanset hvad. Vi accepterer tidens givne regler og tilpasser os.

Her hos SCAN-Rejseservice har vi nedfældet vores tanker for rejser 2021 på papir. Så på ønskelisten er nu vores populære 3 dg Pinsekrydstogt (i Pinsen) Stockholm-Helsingfors, 6 dg til Riga/Tallinn, 4 dg Finland, Historie og nutid og russisk gourmet, 4 dg til Sort Sol i Tøndermarsken (i efteråret).
Fysisk er Danmark et lille land, men stort på oplevelser. Så vi har også lagt i støbeskeen til oplevelsesrige 4 dages rejser i Danmark:
Midt og Vestjylland – Vi bor i Roslev og oplever Mønsted Kalkgruber, Fur, Nykøbing Mors, Thyborøn, Lemvig, Strandingsmuseet, Lodbjerg Kirke, Jeppe Aakjærs Kunstnerhjem i Jenle, Sneglehuset, Glyngøre og meget mere
Bornholm – Vi bor i Gudhjem og oplever det nordlige og sydlige Bornholm, rundkirke og fisk krydret med bryghus og vingård og meget mere.
Sønderjylland – Vi bor i Skærbæk og oplever Christiansfeld, Brødremenighedskirken, Den Kongelige køkkenhave ved Gråsten Slot, Museum Sønderjylland med kakler, kniplinger, kunst og kister i Tønder, Dybbøl Mølle, Løgumkloster, Ribe med Domkirken, Toosbuys Torv i Bredebro, Møgeltønder, Rømø Schackenborg Slot og meget mere.
Langeland, Ærø og Svendborg – Vi bor i Rudkøbing og oplever Danmarks Forsorgsmuseum, Valdemar Slot, Langelandsfortet, Langelands vilde heste, Byvandring med nattevægteren i Ærøskøbing, Ærø Bryggeri og meget mere.

Ønskesedlen er én ting, realiteten måske noget andet. Men vi opdaterer hjemmesiden www.SCAN-Rejseservice.dk med de enkelte rejsers program hen ad vejen. Har du sagt JA TAK til at modtage SCAN-Rejseservice Nyhedsmail? Der kan du få information om hvornår det kan ses på hjemmesiden. PS. Husk at oplyse os om evt. ny mailadresse, hvis du også fremadrettet ønsker at modtage mails fra os.

VELKOMMEN TIL ET NYT REJSEÅR 2021 OG PÅ GLÆDELIGT GENSYN I BUSSEN!

 

 

I 2022 støtter vi Danske Hospitals Klovne - Klovnesponsor